‘Requiem-fejden’ – striden om autenticiteten af Mozarts requiem

Hvorfor eksisterer der så mange udgaver af Mozarts Requiem? Hvor meget nåede Mozart selv at skrive? – Få svar på spørgsmålene her!

Hvor meget nåede Mozarts egentlig at skrive, inden han døde?

Mozart nåede ikke at afslutte sin dødsmesse. Sådan så værket ud ved hans død d. 5. december 1791:

  • Kun Introitus var komplet afsluttet.
  • Af satserne Kyrie – Dies Irae – Tuba mirum – Rex tremendae – Recordare – Confutatis – Domine Jesu Christe – Hostias havde Mozart nået at skrive vokalsatserne, continuostemmen og enkelte motivskitser til orkesterstemmerne.
  • Af Lacrymosa forelå de første 8 takter af Mozarts hånd.

Værket, som vi kender det i dag, blev fuldendt af Mozarts elev Süßmayr. Mozarts enke havde bedt flere af Mozarts elever om at skrive værket færdigt; i sidste ende var det Süßmayr, der fuldførte opgaven.

1825: Requiem-fejden opstår – og får Beethoven til at fare i flint

Meget tidligt dukkede spørgsmålet op, hvorvidt messen overhovedet kunne betragtes som Mozarts værk – især fordi ingen vidste, hvor originalpartituret befandt sig. Tvivlen udløste en videnskabelig (og til tider temmelig heftig) strid, som i dag går under navnet ‘Requiem-fejden’.

Det var musikkritikeren Jacob Gottfried Weber, der i 1825 udløste striden med en artikel, hvori han betvivlede værkets ægthed og ikke gik af vejen for temmelig grove og bastante udmeldinger. Dette fik Beethoven til at notere de arrige kommentarer “Åh, dit ærkeæsel” og “Åh, dit dobbelte æsel” ned i sit eksemplar af tidsskriftet.

Originalmanuskripterne dukker op

Lacrymosa – de første fem takter i Mozarts håndskrift

Efterhånden som årene gik, dukkede flere dele af originalpartituret imidlertid op. Hvor man før kun havde Süßmayrs afskrift af store dele af værket og derfor gik ud fra, at Süßmayr havde komponeret det meste fra bunden af, stod man pludselig med Mozarts egne udkast i hænderne. Det gjorde det muligt for forskningen at gennemføre systematiske (bl.a. grafologiske) undersøgelser for at fastslå Mozarts oprindelige bidrag til værket. Takket være originalmanuskripterne har man i dag et klarere billede af værkets tilblivelse.

Det er karakteristisk, at Mozart startede med at komponere vokalsatserne – som det første og nogle gange det eneste. Man kan derfor med rette betegne dem som værkets musikalske kerne, som bærer og præger resten af kompositionen.

Lacrymosa – de sidste takter, inden satsen slutter brat

Der er grund til at antage at Mozart – ud over de allerede nævnte satser – også efterlod skitser og udkast til Sanctus, Benedictus og Agnus Dei, som Süßmayr byggede sin komposition op omkring.

1958: En ukendt stjæler Mozarts sidste ord

Mozarts sidste ord?

I 1958 blev originalmanuskriptet udstillet ved Verdensudstillingen i Bruxelles. På en eller anden måde lykkedes det for en ukendt person at skaffe sig adgang til partituret og rive nederste højre hjørne af, som aldrig er blevet genfundet. Hjørnet indeholdt ordene “Quam olim d:C [da capo]” og var efter al sandsynlighed de sidste ord, Mozart havde nået at skrive. 

Mozarts originalhåndskrift med det manglende hjørne

Franz Beyers udgave

I dag eksisterer Mozarts requiem i forskellige versioner med hver deres bud på en fuldførelse. Bachkoret har valgt musikforskeren Franz Beyers udgave, som ikke begiver sig ud i en nyskabende fortolkning, men nøjes med skånsomt at rense korsatserne for åbenlyse misforståelser og afvigelser. Instrumenteringen er slank og transparent, og Mozarts egen klang træder tydeligere frem.

Af Ruth Horak

Christoph Wolff: Mozarts Requiem. Geschichte – Musik – Dokumente, 2001; Wikipedia